Historie (kort)/ Audio/Lyd

Jeg er født i 1945.
Kom i lære som tømrer i 1963 i Århus. 3 år og 8 måneder tog det dengang. Slutlønnen var 42 kr om ugen. Mine kammerater der arbejdede på Homa med at flette plasticstole tjente ti gange så meget og havde råd til de nye Triump Tiger 100 SS motorcykler.


Historie laaang
her.

I slutningen af tresserne efter min læretid var jeg en hippie, en drømmer og drev rundt uden egentligt mål. Som så mange andre.
Dog havde jeg en lille drøm om at blive musiker, d.v.s. leve af at spille. I min barndom havde jeg spillet clarinet og guitar og som tømrerlærling havde jeg købt et udrangeret trædeorgel og istandsat det.

I 1965 som medlem af pigtrådsorkestret The Dodgers på guitar kom jeg så vidt omkring som til Africano i Esbjerg og Århus hallen i Århus.
I 1968 dannede jeg bandet "Fire", en trio der bl.a. spillede Hendrix numre. Senere i 1969 dannede jeg bandet "Limfjorden" der spillede jazz-rock, hvilket dengang var relativt nyt.

Jeg deltog i Thylejren 1970 som håndværker, og havde mit eget guitaranlæg, fløjte og saxofon med. "Under nålene" hed et lille snedigt sted jeg lavede efter at lejren var etableret. Her kunne man købe en solid leverpostejmad og en kop kaffe. Senere tillige sølv og guld galar-cacaomælk. Når der var tyndt med kunder spillede jeg, og på den vis blev jeg et kendt ansigt der blev bemærket af de mange musikere der kom fra København for at spille i lejren.

Efter Thylejren flyttede jeg til København og blev snart medlem af af Skousen/Ingemann Workshop.
Nu fulgte en lang række år med musikerlivet, der udover Skousen/Ingemann indbefattede tourneer med et overvejende sort gospelorkester i Danmark, Norge og Sverige. Senere en stribe bands: Brdr sindsyg, Gry (en variant af Blue Sun), Med Kærlig Hilsen, Autogenaband Tømmermændene, Osiris (med Lone Kellermann), en flirt med Savage Rose, Dan Turell og Sølvstjernerne, Boline Band (med bl.a. Karsten Høst (tr. tidl. Alrune Rod), Monrad, Mik og TømrerClaus (der senere blev Totalpetroleum), Dream City, FlowerPotParty, Band Of Friends, Radio Luxembourg, TømrerClaus Calling.
Øvig/TømrerClaus.

Marts 1973 ~ Gruppen Med Kærlig Hilsen
hvor jeg spiller kontrabas. Vi spiller til et bryllup.

Jeg startede Karma Music Studio og pladeselskab i 1976. Satte mig grundigt ind i indspilningsteknik og elektronik. Senere digital teknik.
Karma Music blev et kultsted for ekspressiv rock og punkmusik, og der fulgte en række år med indspilninger og produktion af plader.
Senere stod Karma for produktion og genudgivelser af dansk rock's perler fra 60/70'erne. Over 50 udgivelser fra Before til Alrune Rod, Culpepers Orchard, Young Flowers og Feo, Before o.m. fl.

I slutningen af 1980erne fik jeg job i Diem Studio i Århus, og der blev jeg de næste 14 år som studietekniker i Danmarks mest moderne lydstudio for elektronisk kompositionsmusik.
Karma Music fortsatte sideløbende og ændrede profil til at være et selskab der producerede, genudgav og solgte musikken fra de vilde år i 70erne.
Min musik interesse blev til mange musik-ture til Bulgarien. Flere og flere instrumenter blev indlemmet i mit musikunivers.

Da Diem stod foran store forandringer i 2002, valgte jeg at stå af og arbejde 100% som musiker og pladeselskabs-direktør. Jeg flyttede (tilbage) til København og indrettede studie, pladeselskab og øvelokaler i en gammel Herlev murermester villa.
Karma Music, Dream City, FlowerPotParty og Tømrerclaus Band fyldte tiden ud. Senere så nye bands dagens lys: Radio Luxembourg og TømrerClaus Calling, Band Of Friends m. fl.
Webbutikken Karma Music voksede og omfattede foruden musikken også indiske varer, tøj, røgelse, syngeskåle, tæpper o.m.a.

I 2011 komponerede og indspillede jeg underlægnings-musikken og selvstændigt soundtrack til Peter Øvig´s 16 timers lydbog Hippie 1, efterfulgt af den 15 timers lydbog og soundtracket til Hippe 2 i 2012. Læs mere om projektet her.

Idag er jeg nok en af de mest uafhængige musikere i dette land. Bl.a. internettet har gjort det muligt at undvære de traditionelle medier (radio, tv, aviser), og den positive udvikling ser ud til at forsætte.
Karma har aldrig været konkurs, vi har ikke solgt ud eller solgt pladeselskabet eller dele af det. Vi er ikke afhængige af andre end os selv og de der køber vores varer samt dem der leverer indholdet.

TømrerClaus og Bolineband (Live)

På mange måder er Karma Music realiseringen af "gør-det-selv" drømmene fra hippietiden.
Hippietiden satte blivende spor i kunst, musik og livsstil. Karma Music overlevede på sidelinien i de magre år hvor musikken var underlagt DR og mediernes nåde og barmhjertelighed. Som en selvstændig lille grøn ø i et hajfyldt farvand lever Karma Music og nogle af hippietidens hellige idealer og musik videre.

Jeg har en fornemmelse af at de næste 20 år bliver en tid mellem to epoker. Ingen kender retnngen, mange er økonomisk trængt, endnu flere holder på deres, hvis de ikke ligefrem rager til sig. Men en omstillingsproces er igang, nye værdier vil indtage pladsen, medierne vil opleve store forandringer (til det bedre, vil jeg tro).

I årsskiftet 1960/70 kom den politiske bevidshed ind i musiken og det kunne høres i teksterne. 
I firserne var de væk igen. I dag er politiske tekster sjældne gæster i musikken selv om samfundet står foran store ændringer og store dilemmaer.
Tit har kunstnerene været en slags fortrop for forandringer. Men denne gang er de tavse.

(TC, Herlev, 20 feb 2013.)


SLUTORD:
I dag (2016) er jeg 70 år gl. og kan se tilbage på et interessant liv. 
Jeg var en ”Slow Starter”, der blev moden meget sent. 
I de tidlige halvfjerdsere var jeg billedet på den arketypiske unge hippie-musiker med skulderlangt hår og stor tiltro til fremtiden med peace love and understanding.

Hvert sving på livets landevej åbnede for nye horisonter som i sidste ende førte til fordybelse, dels i kunstens ismer, dels med større perspektivering og forståelse at politiske og samfundsmæssige sager. 

Jeg er vild med at spille, synge skrive tekster, lave film og lave billeder. F. ex. fotos, plakater, videoer. Musikindspilninger i studiet er osse lige mig. Optræden i mange forskellige sammenhænge og på mange forskellige instrumenter: Guitar, bas, cello, clarinet, fløjter, keyboard, perkussion og sang. 

  • Solo
  • Duo
  • Sammen med forfatteren Peter Øvig
  • I TømrerClaus band

Kontakt
for aftaler om koncerter,
videoptagelser, foto, plakater
og events:
mailto karma@karma.dk

Har du lyst til at donere et beloeb
til vedligeholdelse af denne side og produktion af musik og videoer, saa klik her. Mange tak!

Gå til den lange (og sjove) version af
min musikhistorie Ved KLIK HER


Claus Clement Pedersen, kaldes Tømrerclaus og er bedst kendt under dette navn, (født 21. november 1945 i Aarhus) er guitarist, cellist, bassist, clarinettist, kontrabas og fløjtespiller, sanger, hurdy-gurdy spiller, musik-producer, lydtekniker, video-producent og webbutiks-bestyrer.
Musikpatruljen 1972 med Niels Skousen, Peter Ingemann, Tømrer Claus, Knud Bjørnø & Bjørn Uglebjerg.
Brdr Sindsyg i Bogcafeen ca 1971-72
"TC+Skousens Vincent er Niels's første band efter Skousen /Ingemann. Vi lavede en plade Palads Af Glas fra 1975 og spillede nogle jobs..."
Skousen, Ingemann, Tømrerclaus og Stig Møller ved 40 års jubilæums-udgivelsen af "Herfra hvor vi står" i 2011

I 1976 oprettede TC pladeselskabet: Karma Music, der op igennem 1980´erne var tilholdsted og indspilningssted for et nyt miljø af nyrock og punkmusikere. og i årenes løb har profileret sig på at genudsende og distribuere progressiv 60-70er rockmusik fra www.karma.dk - Karma Music har udgivet over 50 LP'er og CD'er og er sandsynligvis det eneste uafhængige pladeselskab fra halvfjerdserne der har overlevet til i dag.
læs mere om KARMA MUSIC her
Peter Øvig & TømrerClaus, Oplæsning fra Hippie1, optaget i Karma Studio.
TømrerClaus band Plakat 2010

fra Solo guitar videoprojekt 2013
(se under video)
DreamCity 2009
En af mine MusikVideoer fra (2013)s leg og eksperimentering med video projekter, kamera, lys, lydudstyr, karma film studio, manus, film crew.. mm SE FLERE VIDEOER HER


Hør noget af musikken her. 80 numre fra ca. 1976 til næsten nu.